Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

mandag den 30. november 2009

V8 KABINE JOB


I lørdags fik jeg tid til lidt puslen i garagen. UD røg den grimme kassette/radiospiller fra 1997, og i kom en rigtig MG dækplade. AAAAHHH. Noget kønnere at se på. Der blev også sat et V8 skilt på handskerumsklappen. :-) Der skal jo lidt lir til.

Der sad kun et V8 skilt på højre side af bilen, da jeg hentede bilen i England. Nu er der også et på venstre side. Der skal jo være ballance i tingene.


Fed læderstue. Med elruder!!


Set sådan lidt fra oven, er jeg godt tilfreds med den grå kabine.

Nyt sidespejl blev det også til i venstre side. Overvejer lige nu om jeg skal sætte mit dejlige Moto-Lita trærat med de smalle slots i bilen.???? Tog også lige en lille køretur til Hvidsten. Det er dælme en fryd at køre i V8. Uha, man bliver da glad.

tirsdag den 17. november 2009

V8 VASK

Søndag stod på bilvask og hygge i Tånum. Jeg tog vores nye MGB V8 med til Tånum for at vaske den efter turen fra England. 500 km sætter sine spor, når det er regnvejr næsten hele vejen.
Skinnende flot efter et velfortjent bad.
"Sort nummerplade", siger du. Jo, ser du, jeg skulle lige se, hvor godt en sort nummerplade klæder bilen.
De sorte nummerplader frigives til veteranbiler i 2011. Det glæder jeg mig til. De hvide er HÆSLIGE på MG´erne.
Henriette skulle også lige have vasket sin plastic citroen. Den var sørme hvid under vejsnavset.
Fin bil, Bøv. :-)

FEEEEEEED V8

Efter nogle begivenhedsrige dage i England, er jeg nu hjemme med min første MGB V8.

Jeg har gået og tumlet med ideen om at få en MGB V8 i nogen tid. For et par uger siden så jeg så en fin tartan red V8 på nettet. Bilen stod ved en forhandler i det vestlige London. Han havde imidlertid også en damask red. Bilerne så meget fin ud, og jeg aftalte med Nigel at jeg ville komme og se på bilerne. Nu er jeg ikke den store mekaniker, så jeg spurgte Jørn om ikke han ville være min sekundant på turen. Det ville han meget gerne. Så var det med at få bestilt flybilletter og lægge en rute gennem London med undergrundsbanen. jeg tog chancen og bestilte også færgebillet fra Harwich til Esbjerg. Jeg er jo optimist.
Her er V8´eren foran vores hotel. Foxcombe Lodge Hotel mellen Oxford og Abingdon.
Vi tog afsten fra Tirstrup lufthavn torsdag morgen, og var i Stansted sidst på formiddagen. Vi tog the Stansted Express ind til Liverpool Street og herfra videre i undergrundsbanen. På billedet ses Jørn på perronen inden toget kom. Toget går ca. hvert 4. minut fra stationen. Det er sgu service .
Her ses Nigel ved V8´eren. Han er en meget rar og hjælpsom mand.
Her er melvyn. han er formand for MGA Register. Han er en meget lun og hyggelig mand. Melvyn og jørn fik en vældig MGA snak, da Melvyn hørte, at Jørn har vundet priser på Silverstone for restaureringen sin MGA Twin Cam.
Den tartan røde V8 var desværre i ret dårlig stand. Trådhjulene er jo fine. Men de holder ikke til V8 acceleration. Jeg prøvekørte den damask røde, og der var jeg bare solgt på stedet. Hold da kæft, for en fed lyd den giver fra sig. Og den kører bare kanon godt. Den måtte jeg bare eje. Nigel og jeg blev enige om prisen, og kort tid efter, var Jørn og jeg på vej mod Oxford for at finde hotellet. Jeg havde valgt et hotel uden for byen, så bilen kunne stå i fred. Hotellet var et meget hyggeligt og typisk engelsk countryside hotel. Ejeren er selv MG mand og hele hotellet er dedikeret til biler. Der hænger billeder og bil relaterede ting over det hele. Et skønt sted med god atmosfære. Og så ligger det kun ca. 6 km fra Kimber House i Abingdon.
Jeg valgte også hotellet fordi, jeg gerne ville besøge Kimber House og få lidt fornemmelse af stedet hvor MG´erne blev bygget. Vi fik en omgang english breakfast i den hyggelige restaurant inden turen til Abingdon.
Masser af stemning i hotellets have.
Vi blev godt modtaget i Kimber House og fik den helt store rundvisning i huset. Vi så arkivet hvor der er mange papirer fra fabrikken. Vi så Cecil Kimbers jakke og kuffert, som er doneret af familien
Herover ses skiltet som blkev sat op ved auktionen, da fabrikken skulle tømmes efter lukningen.
Helt frisk billede af udviddelsen af Kimber House. Her bliver mødelokale og udstilling. MGCCDK har doneret ca. 15.000 kr til projektet.

Her er så maskinhuset i min nye MG. Jeg har altid undret mig over, hvorfor det nu skulle være så fedt at køre i MGB med V8 motor. Det har jeg nu holdt op med. Her er virkelig tale om en drivers car med køreglæde ud over alle grænser. Da det er en chrome bumper fra 1974, men indregistreret i 1975 må jeg vente til næste år med at få den på plader. Så kan jeg jo også bruge vinteren til den sidste klargøring. Garagen er nu proppet med biler, og jeg skal atter til at vælge ud i samlingen. Jeg har altid sagt, at min grønne B´er fra 1968, er en jeg skal have til min dødsdag. Det er nu under revidering. V8´eren har fuldstændig taget fusen på mig. Det er en fantastisk sportsvogn. Så det ender nok med at Grønært og den røde højrestyrede B´er kommer til salg.

Endelig hjemme i garagen. Drivvåd og 500 km senere. En stor tak til Jørn for god MG rådgivning på turen. Vi ses derude. :-)

onsdag den 11. november 2009

PÅ VEJ TIL LONDON



Imorgen formiddag - torsdag- flyver jeg sammen med Jørn Hansen til london, for at se på - og forhåbentlig købe - en MGB V8 som ser rigtig fin ud. Jeg er meget spændt på om den lever op til forventningerne. Jørn tager med som teknisk advisor, og jeg har også planlagt en tur omkring MG CAR CLUB i Abingdon, inden turen går mod Harwich fredag eftermiddag i V8. :-). Krydser fingre.

Jeg vil hurtigst muligt lægge billeder på efter hjemkomsten.




tirsdag den 10. november 2009

FARVEL TIL DAISY


Sidste weekend sluttede ikke af uden endnu et farvel til en beboer i garagen. Efter en hektisk bilbytte dag lørdag, kom Tina og Torben fra Galten ved Hadsten søndag eftermiddag, og ville gerne have et kig på Lottes røde MGB. De havde set Daisy på bilmessen i Fredericia. De har taget tilløb til en MGB i et par år, så nu skulle det til altså være.
Efter en introduktion i hvordan en MGB kører og betjenes, kørte Tina og Torben en tur i det fine søndagsvejr. Vind i håret og fed motorlyd, det var lige dem.
De var begge begejstrede over oplevelsen at køre i åben vogn. Og så kan man jo tale sammen uden at skulle råbe, selv med kalechen nede. Efter at have snakket lidt om prisen, og om hvad der fulgte med i købet, blev Tina og Torben de nye ejere.
Daisy er nu afleveret til Tina og Torben, som jeg er sikker på vil tage sig godt af hende.
Lottes tanker har endnu ikke sluppet Daisy, og hun glæder sig til at møde den nye MG familie ved et MG arrangement. Så kan Lotte og Daisy mindes de ture, hvor de gav den gas.
Billedet er taget i Kolding ved Ole Aaens firma på vej til bilmessen i Fredericia. Daisy overnattede i Ole Aaens garage. Vi skulle på en lille ferie ved grænsen med ungerne inden messen, og kunne ikke nå at køre bilen til klubbens stand på messen fredag. Vi afleverede Daisy torsdag formiddag på Oles firmaadresse og Ole kørte hende til messen fredag eftermiddag, hvor hun blev udstillet på klubben flotte stand hele weekenden.

MØD MONTY

Som lovet tidligere kommer her beretningen om sidste weekends hektiske aktivitet i garagen, som resulterede i nye ansigter i samlingen.
Det begyndte lørdag formiddag da Kent ringede og spurgte om ikke Minien kunne gøres til genstand for et salg, idet Jesper ( MG og Land Rover mand ) var kommet i tanker om, at kan nu ville realisere sin gamle drengedrøm om en Mini.
Vi aftale at mødes i garagen så Jesper kunne få en tur i Minien. Det var vist kærlighed ved første blik og så måtte vi til forhandlingsbordet. Mens vi nu gik og snakkede, ville Jesper da gerne lige se, hvad der gemte sig under de grå overtræk i garagen. Vi trak frakkerne af alle MG´erne, og da vi nåede til den flotte grønne California MGB fra 1967 tabte Jesper pusten endnu engang. Han syntes, det var en rasende fin vogn og ville høre hvad sådan en kunne stå i. En Mini og en MGB... det løber jo op alt sammen . Men Jesper ville da gerne lave en bytte handel. Han havde en rød højrestyret MGB og en fin Land Rover 88" som kunne gå ind i handlen.
Så måtte vi en tur ud til Jesper i Borup og besigtige vognparken. Jeg prøvede både Land Roveren og MGB´en og så gik handelen for alvor igang.
Senere lørdag var der en Land Rover og en ny MGB i garagen.
Jeg har længe gået og kigget efter en fin Land Rover og Jespers er rigtig fin.

Land Roveren er nu døbt Monty, og er opkaldt efter den britiske general Montgommery.

Jakob og jeg var med på vores første Land Rover tur i Monty i lørdags i en lille skov ved Tange.
Her fik bilen lov at arbejde i bakkerne, og vi havde en fed dag, hvor vi også fik gang i vores spil.
Herover ses Henrik og jeg ved 88"erne. Henrik har lige fået sin LR synet efter en omgang renovering. Det var og så Henriks dåb i egen LR.
Her drejer jeg ind på den første stigning, som ligger i et spor mellem træerne. Det er nødvendigt at slå sidespejlene ind for at komme igennem.
Så giver vi fuld gas, og kører op til vi rammer et par store huller, og stopper for at rigge spillet til.
Opkørslen fra en anden vinkel. Fed legedag.
En dybt koncentreret debutant. Kom så Monty!!!
Næsten oppe og Henrik er nu på vej.
Monty på toppen, og spillet trak virkelig godt.
Her er Kent med sin trofaste fanskare. "De overskægge drenge."
Så tager vi lige en bakke til.
Jakob i en maveglider ned af bakken. Juhuuuuuuuu
Her spiller Kent op.

Det var en rigtig sjov dag i skoven, med brølende biler og legeglade mænd med smil i hele "femmeren".
Tak til Thomas som arrangerede turen i Tange. Vi kommer gerne igen.