Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

onsdag den 6. januar 2010

GRØNÆRT TILBAGE MED NY TANK


Mellem jul og nytår fik

Grønært ny benzintank, så hun ikke længere er inkontinent. Den gamle tank var tæret i kanterne, og det gav en konstant dryppen, når der var mere end ca. 20 liter i tanken. Heldigvis ville Jørn gerne skifte den for mig, og samtidig blev tændrør og platinder skiftet. Nu går motoren bare rigtig godt. Tanken er en såkaldt " Heritage" lavet hos "British Motor Heritage i England med in kapacitet på ca. 52 liter, mod de almindelige med 42 liters kapacitet. BMH bruger de gamle MG værktøjer når der laves nye reservedele.

Jørn var så fink at levere Grønært lige til porten efter værkstedsbesøget.
Super service. :-)
Selvom det er december, og sneen dækker landet er Jørn en rigtig MG driver og nyder "open motoring".

Jeg går stadig og overvejer, om jeg skal sælge Grønært og køre fast i V8´eren. Jeg har fået et par tilbud på V8´eren, men jeg er sgu noget vægelsindet. Grønært er en fantastisk MGB, som har alt det jeg gerne vil have. Bla. er kabinen nu helt perfekt med de instrumenter og ekstra ure og detaljer, jeg synes er fede. Motoren kører kanon og trækker som bare fanden. Og så har hun massser af historie og en herlig patina, som gør at hun ser brand godt ud uden at ligne en ny bil.
Og så der lige det med de sorte nummerplader. På en eller anden måde har jeg meget svært med at skulle slippe dem.

MEN, for pokker.

At køre i V8´eren er dælme også fedt. sikken en cruiser. Masser af kraft i kværnen, og god komfort. Naturligvis tæller den fede lyd under hjelmen også med. Den findes ikke bedre.!

Jeg ender sgu med at blive helt radikal. ;-)

WINTER WONDERLAND I TÅNUM


Det blev jo en dejlig hvid jul, og den blev naturligvis fejret med nogle gode ture i Monty.

Jakob er her igang med at lave kighuller inden turen går ud til Fussingøskoven.
Når nu MG´erne er i vinterhi, er det jo ganske fornøjeligt, at have et andet gammelt køretøj som er skabt til løjer i skov og terræn.