Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

fredag den 6. juli 2012

BLUE NELLY WITH BLUE LADY


Majoren på tur rundt i Mindeparken med Goodlook Lady Pernille



 Mange blev helt blå af misundelse.


 Det er bla. denne måde at bruge de gamle biler på, som skaber den tidstypiske stemning i parken.

tirsdag den 3. juli 2012

CLASSIC RACE AARHUS 2012


Endnu engang fik vi en god weekend på Goodlook Street ved årets CRAA. Kent og jeg havde i år vores eget telt med og lavede et kombineret RAF/ raceing display med effekter fra 30´erne og 40´erne. Stefan fra Austin museet på Samsø var med for første gang, og han havde taget en Austin 10 racer fra 1932 med.
Jakob var med som gadedreng og skopudser, hvilket var en stor succes. Når han svingede børsten på vores støvler fotogreferede publikum flittigt. Den dreng er simpelthen fantastisk til at falde ind i rollen, og går på med krum hals. Godt gået, knægt.



 Her ses de modige vovehalse posere foran deres messetelt. Jeg er overbevist om, at vores display var det mest besøgte hele weekenden. Der blev taget billeder af os hver gang vi viste os uden for teltet, og når vi promenerede med Goodlook ladies rundt om banen. På turen rundt om banen blev Pernille og jeg stoppet af tilskurere, som skulle have billeder af af os.
 Jakob tager en pause fra skopudserjobbet
 Lørdag truede himlen med at åbne sine porte og øse vand og hagl ud over Aarhus, men det holdt heldigvis tørt. Det gjorde det til gengæld ikke søndag, hvor vi blev temmelig våde. Blue Nelly var med i displayet. Desværre kom vi ikke ud at køre på banen i år. Der var for mange biler i programmet til at der blev plads til et førkrigs opvisningsløb. Mange tilskurere vi talte med under CRAA, var kede af, at vi var på banen. Det havde ellers været en rigtig god reklame for Goodlook Street. Måske er arrangørerne mere opmærksomme på reklameværdien næste år.

 Jakob har godt styr på børsten som flyver hen over  Kaptajn Kents ridestøvler.
Majoren får sig en velfortjent pibe tobak og en kop varm kaffe. Vi havde mange besøgende i vores telt, og alle var imponerede over de mange autentiske genstande vi havde med. Især radioen fra 30´erne som spillede musik fra krigens tid, og ind imellem kom Churchill og talte til nationen i den svære tid.