Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

onsdag den 29. august 2012

BLUE NELLY BESØGER RANDERS FLYVEPLADS

På en dejlig sensommeraften besøgte ekvipagen Randers Flyveplads i anledning af deres Åbent hus dag. Jakob tog med som den kække gadedreng, og var atter super god i rollen. Som sædvanlig havde vi en masse tidstypisk grej med, som også blev flittigt kommenteret af gæsterne. 



 Jeg skal snart have monteret træk på den blå. Vi har efterhånden så meget, at det er svært at vælge, hvad vi skal have med på udstilling
Der var besøg af forskellige veteranfly fra hele landet. Bl.a denne smukke Piper Cup

torsdag den 16. august 2012

SÆRTILLÆG FRA RINGKJØBINGLØBET

Fra redaktionens kvikke udsendte fotograf, den unge Ditlev, har vi netop modtaget dette skønne fotografi i farvetone. Ditlev var på pletten, da en af vort stolte Flyvevaapens Spitfires overfløj lufthavnsfaciliteterne i Stauning ved den jyske vestkyst. Staaende på jorden under flyvemaskinen ses den berømte flyverhelt og vovehals Major Michael. Majoren var deltager i det aarlige Ringkjøbingløb sammen med sin følgesvend Kaptajn Kent. 
Til læserens oplysning, kan vi fortælle, at Majoren hjemførte en flot pokal for sin deltagelse i turens Concoure Old Timer Expert Class. Redaktionen gratulerer hermed Majoren.






Følg med i Avisens videre føljeton om de kendte vovehalse i kommende udgivelser.

Paa gensyn

MG RANDERSLØBET 2012

På en dejlig solbeskinnet lørdag, startede vi til det traditionsrige MG Randersløb ved Graceland Randers. Anna Marie og Finn Gravesen og deres hjælpere afviklede et super godt løb. Vi hyggede og snakkede med mange MG venner hele dagen. Tak for en dejlig dag til alle deltagere. 




 Så har jeg set det med. Hans Jørgen igang med ulovligheder
 85  biler til start
 Morgenmaden fik vi terressen ved Graceland. 
 Allerede ved morgenkaffen gik snakken lystigt.
 Amanda og Jesper i MGB 1967 MK 1 1/2

 Katrine og Lene klar til at give den gas.
 Kaptajn Kent og Knud sparker til dækkene på løbets ældste bil.
 Kaptajnen med sin yndige datter løser med stor behændighed den svære opgave.

 Repræsentanterne for ældresagen tager kegler.
 Saksen var rødglødende allerede ved post 1.
 Mogens Hempel og co. styrede med sikker hånd post 2.






 Majoren og Kaptajnen nåede også at være med til sølvbryllup ved Pøt Mølle.
 MG hygge ved de gamle gravhøje.
 Hold da helt fast, hvor er jeg glad for den gamle spand.
 I like dirty women.!
 Dagens vindere i skysovs.
 Flotte præmier skulle med MGB´en hjem til Fyn.
Tusind tak til familien Gravesen for den skønne dag. 
Vi ses om 2 år.

onsdag den 8. august 2012

VOVEHALSENE DELTAGER I AUTOMOBILLØB I RINGKJØBING

Ved afviklingen af det traditionsrige Ringkjøbingløbet deltog de berømte vovehalse i deres racervogne. på en vidunderlig tur rundt i det smukke landskab ved Ringkjøbing fjord. I løbet deltog 150 køretøjer, som alle var flot pudset og klargjort efter alle kunstens regler. 
Vor udsendte reporter fangede de to flyverhelte ved lufthavnen i Stauning. 

Begge udtaler tydelig begejstring for arrangementet, som de finder veltilrettelagt og underholdende. Baade Kaptajn Kent og Major Michael hjemtog flotte præmier ved de afholdte konkurrencer. 
Ifølge pålidelige kilder er det ikke sidste gang, vi ser duoen i det vestjyske.



Vor dygtige fotograf fangede dette herlige motiv, hvor en Spitfire fra Flyvevaabnet overflyver heltene i en sand hædersgestus, inden de drager videre på turen i deres engelske sportevogne. Kaptajnen kører en Austin 7 Special og Majoren kører en skøn MG TA Roadster.

tirsdag den 7. august 2012

ELVIS NEVER LEFT THE BUILDING

Hvem skulle have troet, at Elvis ville komme til Randers. Men det gjorde han en torsdag eftermiddag i anledning af, at jeg skulle fotografere hans røde MGA til Randersløbets plakat og pressemeddelser. 

 Finn og Anna Marie har valgt at MG Randersløbet i år skal skydes igang ved Graceland Randers.
Så derfor var det jo helt naturlig at finde en MGA i samme udgave, som Elvis ejede og brugte i filmen Blue Hawaii. Elvis´  MGA og mange andre biler han ejede kan ses på Graceland i Memphis.
 Ole Pedersen fra Odder stillede sin flotte bil til rådighed for optagelserne. Ses herover med selveste Elvis foran sit flotte hjem.
 Tak til Elvis i skikkelse af Brian, som er en af de dygtigste Elvis 
                                                       impersonators i Danmark.
Og tak til Henrik for at låne os den imponerende kulisse.
Vi ses til Randersløbet d. 11 august