Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

mandag den 29. oktober 2012

MALEREN KØRER SPORTSVOGN

Søndag eftermiddag fik svigerfar endelig lov til at sidde bag rattet i Blue Nelly. Jeg var henvist til co-driver pladsen på vores tur rundt i det smukke landskab ved Fussingø. Det krævede lidt tilvænning før gearskiftet og andre betjeningsgreb var på plads.

 Men vi kom godt afsted og farten steg gradvis under turen. Erik kunne ikke få sig selv til at give den gamle dame nogle omdrejninger at arbejde med.
 På Viborgvej mod Randers fik hun dog lov til strække benene lidt.
 Skøn udsigt jeg aldrig bliver træt af.
MG TA årgang 1936 med Klausen årgang 1939.

tirsdag den 23. oktober 2012

TUR MED MOTORVOGN 2


Der er lige et par billeder, som skal med fra Mariager turen


 Junior klæder den gamle MG TA ganske godt
Man sover sandelig godt på Hotel Postgaarden. 

Nu har Blue Nelly efterhånden kørt 3000 km. denne sæson, og det er vist tid til det store eftersyn. Hun har gjort det fantastisk godt og kørt uden problemer. Dog det det tid til en ny vandpumpe og gennemgang af dynamo og starter. Men der er jo også en lang vinter til disse sysler. 
Tak for en herlig sommer.

TUR MED MOTORVOGN

Nu er det vist blevet rigtigt efterår i Danmark. Jakob og jeg tog i torsdags atter en tur til Mariager, for at nyde en tur med veteranjernbanen inden sæsonen helt slutter. Vi havde god tid inden afgang med motorvognen fra banagården, så der var tid til at tage en masse gode billeder med Blue Nelly rundt om i byen.

 Museumsgården er et helt fantastisk sted, som giver den helt rigtige stemning.
 fedtede skinner kan klares med lidt medbragt grus.
 Herlig eltavle
 Vi var velkommen i førerhuset, og fik et flot kig frem over skinnerne 
 Jakob er som altid oplagt og rigtig god at fotografere
 Damptoget holdt fridag, så den gamle motorvogn bragte os til Handest


 Der var ingen borde i kupeen, så den gamle kuffert kunne lige ligge på tværs mellem sæderne og agere bord.
 Det bumlede en del, så der kunne kun være en lille sjat kaffe i koppen.
Om kvinder skal have stemmeret, spørger De...?
Man kan jo godt blive en smule træt på den lange rejse.

Stor tak til Jakob for en meget hyggelig dag. 

tirsdag den 16. oktober 2012

JAKOB BESØGER "LILLE MORTEN"

I tirsdags var Jakob og jeg på en tur til Filmbyen i Aarhus, hvor Jakob skulle castes til en reklamefilm.
På vejen hjem slog vi en smut forbi Knud, som har den superflotte MG TA fra 1939 "Lille Morten"stående i garagen. Jakob har ikke tidligere været med på besøg hos knud. Vi blev inviteret på kølig Thor øl og  sodavand i den smukke pub på første sal. Pubben har Knud selv bygget sammen med sin nu afdøde bror Poul. Desværre løb fotografen kamera tør for strøm, så der er ikke nogle billeder fra besøget i pubben.

 Jakob fik en rundvisning i stalden hvor Lille Morten står tørt og godt. Knud og knægten poserer her ved den smukke bil. 
 Flot detalje på døren. Ekstraudstyr leveret med bilen i 1939.
 Næste MG generation er ved at blive opdraget. 
 På vægen ses bl.a en mursten fra MG fabrikken i Abingdon. 
 Jeg får næsten tårer i øjenene. Smukkere bliver det ikke.
 Efter at have stået stille i nogle år blev motoren forleden startet op. Den kørte naturligvis perfekt.
Vi håber, at Lille Morten igen kommer med på tur med sine MG venner. Vi er flere i T-typer der hellere end gerne vil komme og køre med på den første come-back tur. 

Tusind tak til Knud fra Jakob og mig for nogle hyggelige timer i tirsdags. Og tak for kaffe.

mandag den 8. oktober 2012

MG TA SPECIAL SET I TAANUM

Sidste nyt fra vor korrespondent i Taanum forlyder det, at den længe ventede prototype af den nye spændende MG model TA Special endelig har set dagens lys. Det er med stor behændighed lykkedes den unge korrespondent Ditlev, at fremskaffe disse hemmelige fabriksfotografier af de første prøvekørsler på gaderne i den lille landsby Taanum tæt ved købstaden Randers i hovedlandet. Ligeledes saa Ditlev en anden af tidens populære sportsvogne side om side med den nye MG. Der er tilsyneladende tale om den unge racerkørerinde frøken Katrine Røjkjær, som paa dagen er ankommet i sin Austin Seven Special. Hun ses i selskab med MG testkøren Jakob Klausen paa en picnic i Tannum bakker.

 Den frygtlløse testkører Jakob viser her sin ubetingede glæde ved det nye køretøj.
 Med umaadelig stor fare for sit liv kører Jakob her ned af en stejl bakke i Taanum.
 Et fint nærbillede af den nye vogn.
 Katrine og Jakob paa vej til Taanum bakker, hvor en hyggelig picnic er planlagt.
 Den galante unge mand sørger naturligvis for en god stemning i skovlysningen.
 Fra vognens bagagerum fremtages en velpakket frokostkurv.
 Traketmentet nydes i efterårssolen.
Jakobs kusine Frøken Klara skulle naturligvis også have en fornøjelsestur i vogntøjet.

mandag den 1. oktober 2012

MG FABRIKKEN GENÅBNER

Den gamle MG fabrik i Abingdon lukkede i 1980. Men vi har fundet de gamle tegninger og værktøjer til den første MG T-type i en gammel lade i det sydlige England. Jakob og jeg har nu i dybeste hemmelighed produceret en helt ny MG TA model 1936. Bilen bliver en sjælden racer version med rugbrødsmotor. 
Flere investorer har henvendt sig for at overtage vores fabrik, men den er ikke til salg. Selv stenrige oliesheiker har været på besøg i Tånum med henblik på at overtage vores konsortium. Alle er taget hjem med tomme hænder. Dog er vore ordrebøger fyldt til bristepunktet.


 Jakob prøvesidder kabinen
 Nu er motorrummet næsten færdigt
 Nu ligner det et automobil
Vores frygtløse testkører er her vendt tilbage til fabrikken i Tånum efter omfattende roadtests. Bilen holdt og der skal nu justeres på vognen. Undervognen siges, at være ret hårdt sat op.