Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

søndag den 6. oktober 2013

SABOTØRENS KAMP FOR FÆDRELANDETS FRIHED

Redaktionens unge og ivrige medarbejder Ditlev Plaskenmose, havde i nattens mulm og mørke lejlighed til at følge een af de lokale modstrandsfolk, på en farlig opgave i den kronjyske hovedstad Randers.  Ditlev mødtes med den ganske unge mand i en sidegade til byens torv, lige inden aktionen begyndte mod den lokale vognmand og værnemager, hvis garageanlæg skulle sprænges denne aften.


 Den unge mand, kendt som "Studenten" holder vagt ved værnemagerens hus
 "Studenten" er her gået i skjul, for en deling tyske soldater.
 Det kom lykkeligvis ikke til ildkamp denne aften.
"Studenten" er bevæbnet med den berømte engelske Stengun maskinpistol, som bruges af patrioter i kampen mod de nazistiske tropper over hele Europa. 

Den unge mand er nervøs. Frygten er ikke så meget for de tyske soldater i byen, men mere om en ussel stikker har røbet deres forehavende og uskyldige mennesker skulle blive dræbt i aaben kamp med besættelstropperne.

Snart vil der lyde høje brag i byens indre gader, og værnemagerens vognpark ligge i ruiner

Vagtpost ved byens raadhus.

" Holdt, hvem der?". Det var blot en kat der puslede i busken.
 Nu er sprængstofferne placeret i garagerne. Saa er det med at komme afsted.
Aftenens aktion forløb planmæssigt. Nu kan "Studenten" aflade sit vaaben.
I morgen er det atter hverdag, og skolen skal passes. Men kun til den næste "hilsen" kommer i radioen fra London.