Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

onsdag den 20. maj 2015

FLYVEKLAR

Nu er den lille røde flyver af ubestemmelig fabrikat færdig, og er klar til fotosjov for børn og barnlige sjæle ved Classic Race den kommende weekend.

Kom og mød Airmen Motor Racing, RAF, kvindelig ATA ( Air Transport Auxillary ) pilot, en køn Landgirl fra krigstidens England med egen bod, to flyvemaskiner og 30.000 glade mennesker lørdag og søndag.


Vi ses

50 ÅRS JUBILÆUM


I lørdags var ekvipagen til Randers Flyveklubs 50 års fødselsdag.
Jakob er fotografen bag billederne.
Det var noget blæsende på pladsen, så vi fortrak til messen og fik en god frokost der.


mandag den 18. maj 2015

DOKTOR HANSEN HAR HELBREDET PATIENTEN

Jeg var forleden på besøg i Dr. Hansens klinik, ja jeg fejler nu ikke noget, men det et er jo bedet at forebygge. 
Den gæve MGB GT fra 1970 har netop været igennem en større operation. Der blev bla. udskiftet flere dele i skelettet. En af de små kosmetiske opgaver var at renovere nummerpladen. 
Det blev klaret på laboratoriet i Tånum, hvor E. Klausen fiksede former og farver. 


Her monteres nummerplade, som det allersidste på den raske patient. Det blev naturligvis fejret med studenter brød og en kop tår kaffe.

Redaktionen ønsker den gode Doktor mange gode kilometer.

mandag den 11. maj 2015

SELVBYGGER

Nu er jeg snart færdig med vores nye flyver. Den skal med til CRAA og bruges til fotosjov for publikum. Der mangler endnu lidt dekoration. Garagen i Tånum er bare genial til hygge og bygge.

Alle flyverhelte har jo deres egen flyver.

torsdag den 7. maj 2015

TAANUM COTTAGE 2015


Nu er datoen for årets Taanum Cottage Tour fastsat.


TAANUM COTTAGE MG GARDEN AND TRAIN DAY
9. AUGUST 2015

Nu er der åbnet for tilmelding til den årlige MG tour fra vores lille cottage i Tånum.
Vi mødes naturligvis på Tånum Bygade 23, 8920 Randers NV, hvor touren begynder kl: 09:30. 

Vi skal i år en tur med Veteranjernbanen i Mariager. De har den årlige Kuffertdag, hvor alle som medbringer en gammel kuffert kører med på turen til Handest og retur ganske gratis. Ellers koster en tur kr: 120,00.
Klæd jer gerne på i tidstypisk tøj, da vi kører med et flot damptog.

Den medbragte frokost nyder vi i smukke omgivelser et sted på ruten. Efter frokost går vejen igen mod Tånum, hvor Lotte og Co venter med kaffen og den berømte Tånumkringle samt andre søde fristelser.
Det er naturligvis også tilladt at parkere sin MG i haven, så vi har nogle kønne vogne at kigge på, mens kaffen serveres.

Har du/I lyst til at deltage i dagens arrangement, så tøv ikke med at få jer tilmeldt. Vi har plads til ca. 25 biler. Tilmelding er efter først til mølle princippet. Det koster kr: 40,00 pr. Person at deltage.
Sidste tilmeldingsdag er 1. August 2015.

Tilmelding kan ske på mail: michaelamorsen@yahoo.dk
eller tlf: 4094 4060.
Vel mødt til endnu en hyggelig MG dag på de små landeveje.

                                           MG-Hilsen
                                           Familien
                                           Klausen og Amorsen