Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

søndag den 10. april 2016

TAANUM COTTAGE 2016

Nu er vi klar med en dato for årets udgave af Taanum Cottage MG tour.


                 Tånum Cottage MG Garden and Tour Day 2016

                                 SØNDAG D. 19. JUNI 2016

Det er med stor fornøjelse, vi for 8. gang indbyder til den årlige MG tour fra vores lille cottage i Tånum. Vi skal atter ud på de små vej i det jyske landskab. Denne gang er kursen sat mod vest. Vi holder bla. hvil og frokost ved den gamle Papfabrik i Bruunshåb, hvor Bjørn vil fortælle om stedets historie.

Vi mødes på Tånum Bygade 23, 8920 Randers NV, og turen begynder kl. 10:00.

Kom gerne i god tid og spark lidt dæk og fortæl lidt røverhistorier inden afgang.
Da feltet af flotte MG vogne er vokset støt gennem årene, er vi ved at løbe tør for stole og kopper i køkkenet. Medbring derfor selv stol og kaffekop til eftermiddagskaffen i haven, når vi returnerer til Tånum efter en god køretur.
Vanen tro kører vi nogle af bilerne ind i haven, så vi har noget kønt at kigge på, når vi nyder Lottes legendariske dejlige kager og den friskbryggede kaffe og te.
Hun bager naturligvis også i år den skønne Tånumkringle.

Tilmelding på mail: michaelamorsen@yahoo.dk eller tlf. 4094 4060.
Det koster kr. 50 pr. deltager.

Vel mødt til en hyggelig MG dag.

Hilsen MG familien i Tånum