Blue Nelly

Blue Nelly
Bunker By Night 2015

onsdag den 24. februar 2010

MG PUBMØDE HOS ALU DANICA

Sidste onsdag kørte Kent og jeg til MG pubmøde i Harlev. Her besøgte vi Mondrup familiens skiltefabrik - Alu Danica. Jeg har tidligere kun set bygningere udefra, idet jeg på vej til klubmesterskabsløb og andre klubarrangementer har været omkring Alu Danica en tidlig lørdag morgen for at hente dugfriske plaketter. Det var meget interessant at se hvordan et metalskilt bliver til. Det foregår på "gammeldags" vis med opsætning af en skabelon i sætteriet, hvorefter skabelonen presses ned i en lerholdig sandmasse. Aftrykket i sandet fyldes herefter op med flydende metal, som så bliver det rå skilt, der nu kan finpudses og bemales. Sådan fortalt i korthed.
40 videnbegærlige MG kørere og medkørere, var mødt frem på denne kolde februaraften, og alle fik fuld valuta for denne tidsinvestering. Jens indledte aftenen med at byde alle velkommen, og kort fortælle om firmaets historie. Herefter blev vi delt i to hold, og fik en spændende rundvisning på fabrikken. Alu Danica er den eneste tilbageblivende metalskiltefabrik i Danmark.
Her er Finn med skabelonen til de skilte der bruges som "postskilte" ved klubmesterskabsløbene. Mon ikke Finn har en fremtid som "nummerpige" ved boksekampe??
Her er en skabelon til FL. Schmidt ved at blive klargjort.
Anita Mondrup fortalte om arbejdet i sætteriet, og svarede på mange spørgsmål.
Det er i dette lerholdige sand fra syd Tyskland, at skiltene støbes.
Var det dog bare guldbarer.!!! :-)
Et nystøbt skilt der skal afrenses, slibes og bemales.
Mon "Sættenissen" af og til kommer forbi.??
Anitas værkstedsbord. Der er mange skrifttyper at holde styr på.
Jens har to stk. røde MGB i garagen.
Kent har lige renoveret motorrummet på sin Austin Spridget. NEJ Kent, der er IKKE plads til en B´motor i din Austin.
Helge holder "klassens time" i klassisk motorteknik og miljø.
Jens havde lavet en hel masse små MG skilte, som vi kunne slibe pudse og polere i aftenens workshop.
Morten og Kent ved slibemaskinerne. Pas på fingerne, drenge.
Der er styr på teknikken.
I garagen var der veldækkede kaffeborde med boller og lagkage. Og så havde vi selskab af Jens´nyrenoverede MG TF 1500.
Ved bordene gik snakken livligt om vinterprojekter, skilte, snevejr- og ikke mindst om snart at kunne køre MG´eren ud af garagerne igen.
Tusind tak til familien Mondrup for en spændende og hyggelig aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar