I lørdags afholdt DVMC et flot forårstræf på Østervold i Randers. Der var mange flotte biler på pladsen og mange af byens borgere lagde vejen forbi.
Til Classic race i Århus i maj skal jeg være på MGCC´s stand på Goodlook street. En gade med mennesker klædt som da mor var dreng. Min Royal Air Force uniform anno 1940 er nu færdig, og jeg er klar til at rejse tilbage i tiden.
Sqn. Ldr. Carmichael ses her ved siden af en anden berømtheds vogn, nemlig den store flyverhelt Kaptajn Kent, som også var på Østervold i lørdags. Vognen er en Austin Seven Special fra 1934.
Kent og jeg tager til Goodwood Revival i september, og her er alle klædt på til at træde ind i en tidslomme.
Flot fyr, denne Squadron Leader Carmichael. Carmichael kan man møde både til Classic race i Århus d. 12. og 13. maj og til Bunker By Night i Silkeborg d. 28 maj.
Kaptajn Kent er også med i Århus. Du kan møde ham i tidligere indlæg her på bloggen.
Vi ses derude
TALLY HO
Ingen kommentarer:
Send en kommentar