Min trofaste rejsefælle Jakob og jeg besøgte den årlige udstilling af klassiske køretøjer i Bremen d. 6 februar. Vi kørte med bus den lange vej, så vi kunne slappe af og hygge os undervejs.
Vi så umådelig mange spændende køretøjer i de 8 udstillingshaller. Jakob ville gerne se om der skulle være nogle spændende knallerter fra 60´erne dernede. Han blev dog slemt skuffet over udvalget i de tohjulede. Vi tog dog hele turen rundt i alle hallerne i rask tempo, for lige at danne os et indtryk af det store udvalg af gamle automobiler. Især standen med racerbiler fra 20´erne og 30´erne ved Vintageracedays var ret spændende. Vintageracedays foregår på en græs racerbane ved det gamle Schloss Rastede nær Oldenburg. Mon ikke man kunne finde på at deltage i 2017.
Ved 12 tiden havde vi fået nok af de gamle biler og mange mennesker på messen. Så vi daffede ind til centrum ca. to km. fra messehallerne og gik på sightseeing i den gamle bymidte.
En skøn Bentley bliver mine øjne aldrig træt af.
Selv en Austin 7 må en sjælden gang serviceres
MG NA Magnette i racertrim
Oh la la. En fransk dame på visit.
Citroen au vin
Den flotte gamle mølle overlevede englændernes bombardement i august 1944
Jakob ved åen
Vi kom også på det lokale marked
Rådhuspladsen i Bremen er ganske imponerende
Her i kælderen ligger Rats Konditorei. Her fik vi dejlig kaffe og varm chokolade.
Jeg formastede mig til, at hen til disken for at bestille en kop varm cacao og en kop tår kaffe. Men så surgte den venlige, men bestemte Frau Hess om ikke vi havde et bord at sidde ved.? Jo, det måtte jeg da indrømme vi havde. Så bad hun mig venligst sætte mig derhen og afvente den unge Kellnerin, som ville tage mod vores bestilling. Jo, jo, det er sørme et sted med fin etikette. Og kaffen var mægtig god.

Det er ikke hver dag jeg er model til en rytterstatue
Ingen kommentarer:
Send en kommentar