Det begyndte lørdag formiddag da Kent ringede og spurgte om ikke Minien kunne gøres til genstand for et salg, idet Jesper ( MG og Land Rover mand ) var kommet i tanker om, at kan nu ville realisere sin gamle drengedrøm om en Mini.
Vi aftale at mødes i garagen så Jesper kunne få en tur i Minien. Det var vist kærlighed ved første blik og så måtte vi til forhandlingsbordet. Mens vi nu gik og snakkede, ville Jesper da gerne lige se, hvad der gemte sig under de grå overtræk i garagen. Vi trak frakkerne af alle MG´erne, og da vi nåede til den flotte grønne California MGB fra 1967 tabte Jesper pusten endnu engang. Han syntes, det var en rasende fin vogn og ville høre hvad sådan en kunne stå i. En Mini og en MGB... det løber jo op alt sammen . Men Jesper ville da gerne lave en bytte handel. Han havde en rød højrestyret MGB og en fin Land Rover 88" som kunne gå ind i handlen.
Så måtte vi en tur ud til Jesper i Borup og besigtige vognparken. Jeg prøvede både Land Roveren og MGB´en og så gik handelen for alvor igang.
Senere lørdag var der en Land Rover og en ny MGB i garagen.
Jeg har længe gået og kigget efter en fin Land Rover og Jespers er rigtig fin.
Land Roveren er nu døbt Monty, og er opkaldt efter den britiske general Montgommery.
Jakob og jeg var med på vores første Land Rover tur i Monty i lørdags i en lille skov ved Tange.
Her fik bilen lov at arbejde i bakkerne, og vi havde en fed dag, hvor vi også fik gang i vores spil.
Herover ses Henrik og jeg ved 88"erne. Henrik har lige fået sin LR synet efter en omgang renovering. Det var og så Henriks dåb i egen LR.
Her drejer jeg ind på den første stigning, som ligger i et spor mellem træerne. Det er nødvendigt at slå sidespejlene ind for at komme igennem.
Så giver vi fuld gas, og kører op til vi rammer et par store huller, og stopper for at rigge spillet til.
Opkørslen fra en anden vinkel. Fed legedag.
En dybt koncentreret debutant. Kom så Monty!!!
Næsten oppe og Henrik er nu på vej.
Monty på toppen, og spillet trak virkelig godt.
Her er Kent med sin trofaste fanskare. "De overskægge drenge."
Så tager vi lige en bakke til.
Jakob i en maveglider ned af bakken. Juhuuuuuuuu
Her spiller Kent op.
Det var en rigtig sjov dag i skoven, med brølende biler og legeglade mænd med smil i hele "femmeren".
Tak til Thomas som arrangerede turen i Tange. Vi kommer gerne igen.
Tillykke med den fine bil.
SvarSletHåber at kunne læse mere om Monty i den nærmeste tid :o)
Peter
http://www.siia.dk